Sommerlevendegørelse

Dato: 30. juni - 12. august + 18.-19. og 25.-26. august   
Frilandsmuseet er levendegjort alle dage fra kl. 12-16.
For informationer om åbningstider i øvrigt, klik her.

Der er stemning og liv i den gamle landsby, når omkring hundrede frivillige børn og voksne tager tidstypisk bondetøj på og befolker huse og værksteder. Kom og føl, se, duft og smag de gamle traditioner - få fornemmelsen af livet for ca. 200 år siden. 

Via de mange levendegjorte og involverende aktiviteter får du og familien indsigt i bondekulturen og dens livsvilkår, håndværkstraditioner og skikke. 

Særligt for børn
For børn er der i løbet af sommeren en række sjove aktiviteter. Prøv fx:

  • en skoletime i den gamle skole (ekstra pris til skolebog og griffel, kr. 35,-)

  • stenalderaktiviteter, hvor du kan grutte korn til mel og lave smykker

  • en guidet tur, hvor du kommer tæt på dyrene i landsbyen og høre om deres betydning i gamle dage

  • historiske legedage, hvor du kan dyste i støvlekast, væltepeterræs eller gå til Island efter sild

Mad og drikke
Medbring en madkurv og spis i madpakkehusene eller besøg Restaurant Skyttegården og få en enestående udflugtsdag til glæde for hele familien.