Skolen

Landsbyskolen fra Hinge ved Silkeborg blev bygget i 1823, og den blev anvendt som skole indtil 1863. 

Det fremgår af en synsrapport fra 1705, at der også har hørt lade og stald til: "Der er syv fag degnebolig, fire fag fæ- og fårehus og fire fag lade." Hjerl Hedes skole stammer fra Landbyen Hinge nordøst for Silkeborg. I 1868 byggede man en ny skole, hvorefter bygningen blev brugt til beboelse indtil den i 1949 blev flyttet til Hjerl Hede. I området ligger Hinge Sø samt flere moser. Terrænet er jævnt bølget og landbrugsjorden god. På egnen findes flere mindre private skove med en blanding af ege- og fyrretræer.

I 1823 takserede brandforsikringens vurderingsmænd de ændringer, der var sket med Hinge skole. Opgaven var at fastsætte forsikringssummen. Den blev vurderet til i alt 620 rigsbankdaler, medens den tidligere forsikringssum var 290 rigsbankdaler. Der må have været tale om en omfattende ombygning og udvidelse. Sit nuværende udseende fik skolen altså i 1823, men den oprindelige skolebygning må være ældre.

I 1834 boede Lærer Skouborg og hans kone sammen med to mindreårige døtre i Hinge skole. Seks år senere var husstanden uvidet med 40-årige tjenestepige. I 1845 havde familien fået endnu en datter og nu havde de både tjenestekarl og tjenestepige. 10 år senere boede foruden forældrene en datter på 15 og en søn på 10 i skolen. I 1860 havde lærer Mørch afløst lærer Skouborg. Han var ugift.

Som det var almindeligt i landsognene var lærer Skouborg også kirkesanger eller degn. Men han drev også landbrug på skolelodden. Den var til rådighed som en del af hans løn. Det er nok forklaringen på, at han i en periode havde brug for både en tjenestekarl og en tjenestepige. Mange skolelærere havde ord for at lægge større vægt på afgrøderne end på skoleungdommen.

I 1814 blev det ved lov bestemt, at alle danske børn skulle gå i skole fra det fyldte syvende år til konfirmationen. Derfor blev landbyskolerne oprettet over hele landet. Oplandet var sognet og elevtallet derfor begrænset. I hver skole var der kun to klasser, store klasse og lille klasse. I sommerhalvåret gik store klasse i skole to dage om ugen, lille klasse fire dage. I vinterhalvåret var det omvendt. I det traditionelle landbosamfund havde man brug for de store børn som arbejdskraft især i den travle sommertid. Om vinteren kunne man bedre undvære dem firedage om ugen.

Mange husmandsbørn kom ud at tjene allerede som 7-årige. De havde udført deres morgengerning, inden de mødte i skole, og det samme gælder de hjemmeboende gårdmandsbørn. Det kunne være svært at holde sig vågen, når læreren terpede salmevers eller katekismus.

arrow

Foto: skolen

arrow

Foto: skolenI