I gamle dage have en almindelig gård flere forskellige husdyr. 

Frilandsmuseet Hjerl Hede bevarer gamle, danske husdyrracer. Museet har gråbroget jysk kvæg, får og geder af gammel dansk landrace, gæs, høns og bronzekalkuner samt to norske fjordheste.

I 1700-tallet satte græsning og mængden af vinterfoder en grænse for besætningens størrelse. En almindelig gård havde 6 heste, 4-6 køer med tillæg, en halv snes får, en gris eller en so med smågrise samt noget fjerkræ. Når det kneb med foderet i lange vintre, var kvæget så afkræftet, at det måtte bæres ud på græs om foråret.

Indførelsen af græsfrø og kløver i begyndelsen af 1800-tallet bedrede situationen og medførte en stigning i antallet af husdyr; men den omlægning af landbrugsdriften til mejeribrug og svineavl, som fandt sted i århundredets sidste del, ændrede husdyrholdet væsentligt.

Antallet af heste faldt i1800-tallet, fordi hoveriet og bøndernes pligtkørsler ophørte, og fordi svingploven erstattede den tunge hjulplov. I Jylland foretrak man store, stærke heste som den jyske hest, mens man på øerne fremelskede lettere heste. I hedeegnene brugte man stude som trækdyr.

Danmarks bedste kvæg fandtes i Nordvestjylland omkring Limfjorden. Det gråbrogede kvæg gav gode malkekøer og var egnet til opfedning. Derfor opdrættede man stude. Når de dyrene var 3-4 år gamle, blev de solgt til herregårde og store gårde, hvor de fededes sommeren over for at blive solgt som kødkvæg på det nordtyske marked om efteråret.

Får og geder var nøjsomme dyr. De kunne gå ude næsten hele året. Småfolk kunne holde en ged eller et får. En gård havde 10-12 får og vestjyske hedegårde op til et halvt hundrede. Uld var en handelsvare – som rå uld, garn eller strikket. Fåret var uundværlig i husholdningen. Ud over uld og skind gav det mælk og kød, og af fårefedtet støbte man tællelys.

Opdræt af svin spillede ikke den store rolle. Nogle havde en so med smågrise. Andre købte en gris hvert år en gris og slagtede den til jul. Efter 1850 begyndte større gårde at indføre svin og udvikle fedesvin ved krydsning.

Endnu omkring 1860 var husdyrenes vigtigste opgave at forsyne husholdningerne med mad. Men op mod 1900 fik salg af fødevarer større betydning for bønderne. Et systematisk arbejde med at fremavle bedre husdyr, som kunne yde produkter, der passede til efterspørgselen på eksportmarkederne begyndte. Resultatet heraf var bl.a. den røde danske malkeko og bacongrisen

I årtierne omkring 1900 blev der oprettet mange husmandsbrug. Mange husmænd anskaffede sig norske eller russiske heste som trækkraft. Disse små heste og de store arbejdsheste som oldenborgere og belgiere forsvandt, efterhånden som traktorer efter 1950 overtog markarbejdet.

Tekst: museumsinspektør mag.art. Gudrun Gormsen